Når man arbejder med oversatte tekster er man nødt til at sætte sig ind i modtagerens måde at tænke på og formulere de emner han/hun leder efter. Derfor er 1:1 oversættelser svage i SEO-øjemed, fordi de ikke tager højde for den kulturelle ramme, der søges fra.

En oversættelse af en given tekst kan enten orientere sig i retning af afsenderen eller modtageren. Nogle sprogfællesskaber kommunikerer typisk afsenderorienteret, også selvom de henvender sig til andre lande. Meget er indforstået, og man sender aben videre. Det er så op til modtageren af afkode teksten.

To vinkler på oversættelse af hjemmesidetekster

I en oversættelse er der to muligheder: Enten en 1:1 oversættelse, mere eller mindre ord for ord. Sådan er de fleste hjemmesider oversat. Det er forholdsvist enkelt og forholdsvist billigt. Men konsekvensen er, at selvom teksten nok er oversat til et andet sprog, så er den stadig afsenderorienteret og dermed ikke orienteret mod læseren af den fremmedsproglige version. Læseren vil typisk i søgemaskinesammenhæng tage udgangspunkt i sine egne vante kriterier, og hans/hendes søgebegreber vil derfor næppe ramme en tekst, der ikke er tilpasset det, han typisk søger efter. Med andre ord: En tekst, oversat uden at tage højde for modtagerens kulturelle præmisser, bliver sandsynligvis ikke fundet på google eller andre søgemaskiner.

Et eksempel: Det tyske ”Straßenbahn” eller engelske ”tramcar” (US ”streetcar”) vil man oversætte til dansk med ”sporvogn”. Det vil være en afsenderorienteret oversættelse, idet man henviser til et bestemt transportmiddel, der er almindeligt forekommende i flere tyske, engelske og amerikanske byer, men ikke mere i danske, hvor sporvogne reelt er erstattet af bybusser eller letbaner.

En modtagerorienteret oversættelse ville derfor være ”bybus” eller ”letbane” dvs. man oversætter til noget, der har samme funktion i målsprogskulturen, og som brugerne her kender og benytter. Ønsker en tysk eller engelsk virksomhed at sælge eksempelvis wifi-løsninger til den kollektive trafik i danske storbyer, ville ”sporvogn” ikke være noget brugbart søgeord. Eksemplet er naturligvis teoretisk, men belyser problemstillingen.

I praksis er der en række sådanne nuancer, som der skal tages højde for, hvis oversættelsen ikke skal ramme ved siden af søgemaskinen og/eller netop virke som en oversættelse.