Afsender- eller modtagerorienteret oversættelse

admin | Søgemaskineoptimering | ,

Afsender- eller modtagerorienteret

De fleste hjemmesider afsenderorienteret med fokus på budskab og produktbeskrivelse. Oversættelsen følger trop og leverer typisk en afsenderorienteret oversættelse for at være så præcis og loyal som muligt. Men hvis teksten eller oversættelsen skal SEO-optimeres, er billedet et andet. Her skal perspektivet vendes til modtagerens synsvinkel med det formål at sikre, at oversættelsen indeholder de begreber og termer, modtageren mest sandsynligt vil søge efter.

En oversættelse af en tekst kan enten læne sig op ad originalen eller flyttes ind målsprogets kulturramme, altså igen enten være afsender- eller modtagerorienteret. Afgørende for den ene eller anden strategi er teksttypen og formålet med oversættelsen. Er der tale om en juridisk tekst, f.eks. en kontrakt, er det vigtigt, at oversættelsen afspejler det juridiske system, en evt. tvist skal afgøres efter. En oversættelse til eksempelvis fransk af en danske kontrakt, hvor der er aftalt dansk værneting, vil derfor være afsenderorienteret og afspejle det danske retssystem.

Teksttype og formål med oversættelsen

Omvendt med en reklametekst. Her er formålet at sælge et produkt, og hvis man f.eks. benytter sig af stilfigurer som rim for at lave et slogan, der er let at huske, er det vigtigere, at oversættelsen har sammen funktion, end at den har sammen indhold. Vi kender i Danmark ”Haribo – den er go” – fra tysk: ”Haribo macht Kinder froh”. En loyal, afsenderorienteret oversættelse ville ikke give nogen god mening på dansk: Haribo gør børn glade ☹.

Skal en oversættelse af en hjemmesidetekst fanges af udenlandske søgemaskiner, bør den være ligeså modtagerorienteret eller funktionel som oversættelsen af reklamesloganet. Det kan så meget vel være, at noget af indholdet eller stilen må ofres. Jo mere konkret en tekst er, jo mindre er ”problemet”. En møtrik er er møtrik, men det er ikke sikkert, at strømforsyningen kører med samme spænding allevegne eller stikkene til stikkontakten er ens. Og når vi taler om virksomhedens visioner, målsætning eller værdier, skal man i høj grad tænke dem ind i en modtagerens kulturelle ramme. Hvordan forholder man sig til f.eks. sundhed, miljø, økologi versus pris? Er det i Tyskland interessant at slå på, at man er et mikrobryggeri eller skulle man hellere fokusere på brygmetoder? Derfor er det i SEO-sammenhæng vigtigere at gøre brug af begreber og termer, der flugter med de ord, den potentielle køber i sin kulturelle ramme taster ind i søgefeltet, end en præcis og loyal beskrivelse af virksomheden og dens historie, på samme måde som øvrige elementer i form af illustrationer, fotos mv. tager udgangspunkt i målsprogets og modtagerens kulturelle ramme i stedet for i aftagerens.

3 x 3 tips til din internationale hjemmeside

admin | SEO på sprogversionerede tekster, Søgemaskineoptimering

International SEO er betegnelsen for optimering af tekster og teknik med henblik på at få dem fundet i søgninger på søgemaskiner i andre lande.

Man læser ofte salgsargumenter som ”få din hjemmeside vist i søgninger” eller ”bliv fundet i søgninger” og det er ikke helt forkert, men heller ikke helt rigtigt. For hvad er der ved at blive fundet, hvis man ikke bliver forstået? Og det helt grundliggende i tekster er netop ønsket om at kommunikere, tale sammen og blive forstået.

Sådan organiserer du hjemmesiden til internationalt brug

Der er 3 måder du kan organisere hjemmesiden på:

  1. domænenavn.dk/ekstra sprog. Her ligger fremmedsprogene i mapper i forlængelse af hoveddomænenavnet.
  2. engelsk.domænenavn.dk. Her ligger fremmedsprogene som underdomæner under hoveddomænet
  3. domænenavn.se, www.domænenavn.de osv. Her køber man de respektive domæner indenfor de pågældende sprogområder.

Fordele og ulemper: Den første model tillader dig at trække på den synlighed, hoveddomænet har. Til gengæld risikerer du, at dine oversættelser vil blive underordnet hoveddomænet

Model 2 og 3 kræver SEO-arbejde fra grunden af, fordi de bliver opfattet som særskilte domæner.

Der er faktisk en fjerde model, hvor man også anvender modellen site.com?loc=de. Det er ikke en anbefalelsesværdig model, fordi Google ikke klart kan skelne mellem sprogene.

Billeder, Billeder, Billeder!

Vi søger alle sammen billeder. Hvem har ikke hørt formuleringen ”jeg fandt billedet på Google”? Billedet ligger naturligvis ikke ”på Google”, men derimod på en eller anden hjemmeside, men Google kan via sin billedsøgningsfunktion finde milliarder af billeder. Har man en webshop, kan man sagtens have en interesse i, at ens billeder bliver fundet i en billedsøgning.

  1. Billeder skal navngives og helst med en plan. Billedets filnavn skal afspejle hvad billedet indeholder og helst i en transparent form. Sælger man sko, så kald ikke billederne for sko001, sko002 osv., men brug en syntaks der giver mening a la ”skomærke-brown-mens-dress-shoes.png”
  2. Billeder kan have ”alt tags”, ”image descriptions”, ”image captions”, som yderligere kan beskrive billedet, og som giver mulighed for at indlejre oversættelser.
  3. Vær systematisk omkring navngivning i forhold til de kategoribeskrivelser, sidenavne og tags, du bruger. Systematikken booster synligheden.

Fordele og ulemper: Ca. en tredjedel af alle Googlesøgninger er billedsøgninger. Det er altså RIGTIGT mange billeder, og derfor er det et fornuftigt sted at bruge tid og og opmærksomhed på. Det kan til gengæld godt være svært, for de tekster, man knytter til sine billeder, skal også helst matche billederne, og så gælder det om at finde billedets dominerende budskab. Et billede af en sko kan have mange budskabersom f.eks ”brun sko”, ”herresko”, ”sko med snørebånd” osv. Her gælder det om at bygge det rigtige hierarki af betydninger.

Sprog, sprog, sprog

Når hjemmesiden skal sprogversioneres til andre sprog, er der mindst 3 forskellige strategier man kan vælge.

  1. Man oversætter alt indhold 1:1. Dvs alt hvad der er dansk, laves der en kopi af på engelsk/tysk osv. Det samme site, bare på et andet sprog. Denne strategier langt den mest almindelige, fordi den er nem at forstå og håndtere.
  2. Man laver en del af siden på lokalsproget. Man kan eksempelvis have landingssider til tysk/engelsk osv, som forklarer hvad siden handler om, og derefter må brugeren fortsætte på hovedsproget.
  3. Man laver en version af hjemmesiden, som er tillempet det lokale sprogområde. Der kan være mange grunde til at vælge en løsning, hvor hjemmesiden ser anderledes ud på det lokale sprog. Hvis det er en webshop, kan det være, at der er dele af produktsortimentet, som ikke er tilgængeligt i det pågældende land. Der kan også være tale om et samarbejde med lokale partnere, som har deres egne ønsker til fremtræden. I begge tilfælde er man udfordret med at indholdet er asynkront og kræver individuel redaktion.

Fordele og ulemper: En hjemmeside skal tjene flere formål. Den skal formidle afsenderes budskaber, men den er også en lille ”maskine” som skal kunne aflevere sit indhold til de andre søgemaskiner, der vil i kontakt med den. Oversættelse handler om mere end indhold. Det handler også om intention. Når man skriver sit indhold, har man et ønske om at fortælle noget til andre. Dette ”noget” er dét, der skal kommunikeres videre i den oversatte version og helst i den form, som der søges efter. Det er hér, det giver mening at investere intens opmærksomhed i, om teksten er sprogligt konsistent i forhold til sit overordnede budskab. Hvor 1:1 oversættelsen er nemt håndterbar, så er den mere individuelle tilgang vanskeligere, men er i sidste instans bedre i forhold til søgemaskineresultater.